fredag den 9. februar 2018

Ystad, Sverige: Guide til slæbested

Her er en beskrivelse og billeder af slæbestedet i Ystad Småbåtshamn, Sverige.

Ystad er den havn, med et slæbested, der ligger tættest på "Sorte Grund", som i perioder kan holde rigtig store trækkende Laks.

Adressen til slæbestedet i Ystad havn,
Segelgatan 11, 271 39 Ystad, Sverige

Og med den adresse indtastet i Gps'en, kommer man direkte hen til slæbestedet.


Havnekontoret og slæbestedet ligger ved siden af hinanden og det er også i automaten ved havne kontoret at der skal trækkes et "Tallycard" til slæbestedet.
Det koster 120-30 svenske kroner, hvor man får 50,- igen, når man returnerer kortet i automaten.



Parkering har jeg ikke helt tjek på, men der er en del der parkere bag huset ved slæbestedet, inkl. mig selv.
Der står at det kun er 2 timers parkering, men ingen har hørt om bøder.


Slæbestedet er smalt og der kan kun sættes en båd i ad gangen. Tilkørsel er nem og bommen lader til at opføre sig ordentligt.
Der er fin plads til at trække båden væk, så andre kan komme til. Dog vær opmærksom på sten ved lavvande.




God fornøjelse og håber den lille guide kan gøre jeres første tur lidt bedre forberedt.

Det er en super havn og havnefogeden er meget imødekommen og hjælpsom, så husk nu at opfør jer ordentligt, så ikke det ender med at det bliver ligesom Smygehamn tilbage i 13'-14' 😉

Ses på vandet og knæk og bræk.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar